Filed under: Musik | Tags: As in RebekkaMaria, Familjen, koncerter, musik 2.0, streaming, tdc, Vega
…og få lyst til mere!
I dag annoncerede Vega at de i fremtiden vil streame udvalgte koncerter live og gratis på nettet. Initiativet er kommet i værk i samarbejde med TDC, som står for at levere den tekniske knowhow.
Spillestedet Paradiso i Amsterdam har i nogen tid haft en lignende aftale med fabchannel.com, hvilket har resulteret i en perlerække af koncertoptagelser til fri streaming. Jeg synes det er et helt igennem dejligt projekt som alle i sidste ende for noget ud af.
Kunstnerne får eksponering hos mediegiganten TDC, Vega giver seerne lyst til at komme forbi og opleve den virkelige vare, og TDC tager endnu et skridt opad i ungdoms-coolness-faktor…
Jeg ser helt sikkert med når Familjen og As In RebekkaMaria åbner festen!
Filed under: Musik | Tags: Charles Hamilton, Hamiltonization process, musik 2.0, musikblog
Musikeren Charles Hamilton turnerer i den kommende tid med en række nye numre, og det er der jo i sig selv ikke noget odiøst i. Men han har valgt at flytte turneen fra lokale spillesteder til forskellige musikblogs, som løbende henover efteråret vil præsentere ny musik fra Hamilton.
Under titlen ‘The Hamiltonization Process’ håber Hamilton at kunne få folk til at lære ham selv at kende (og forhåbentligt kunne lide ham), frem for bare at forelske sig i et enkelt nummer.
Når musikken bliver tilgængelig på de 8 forskellige blogs, vil det samtidigt være muligt at embedde afspilleren på sin egen personlige blog eller Facebook-profil – alt i alt et interessant projekt, som jeg glæder mig til at følge med i…
Se mere i denne video:
The Hamiltonization Process – Charles Hamilton
Jeg læste om denne nyhed på hypebot.com
Filed under: Musik | Tags: Malene, Mattias Lysgaard, musik 2.0, Sys Bjerre, wiki
I kølvandet på Sys Bjerres radiosucces med nummeret Malene, som handler om en forsmået piges opgør med sin ekskæreste,
har Youtube flydt over med videoer hvor unge håbefulde piger har filmet sig selv mens de synger til originalversionen, men en enkelt video har hurtigt skilt sig ud – nemlig Mattias Lysgaards video, hvor han har omskrevet teksten til at være ekskærestens svar på Sys Bjerres sang.
Endvidere har endnu en pige fortsat dialogen med denne video.
Det er for mig at se et af de første eksempler på at nettet bruges til andet og mere end blot distribution af et færdigt musikprodukt. Jeg er klar over at dette formenligt har været hensigten fra Sys Bjerres side, men lytternes respons på nummeret har givet sangens oprindelige plot en uventet drejning og åbnet sangteksten op for fortolkning og sågar tillæggelse af helt nye betydninger.
Sys Bjerre har ligefrem inviteret Mattias Lysgaard med til liveoptræden, og har på den måde fuldstændigt nedbrudt den traditionelle grænse mellem musiker og lytter
Se nu begynder internettet for alvor at transformere musikken!
Filed under: Musik | Tags: iPod, kompression, mp3, Mudcrutch, musikbranchen 2.0, Tom Petty, vinyl
Der har gennem de senere årtier været en tendens til at benytte sig af stadig højere grader af dynamisk kompression i produktionen af musik indden for stort set alle genrer.
Den dynamiske kompression udjævner lydbilledet således at forskellen mellem de kraftigste og de svageste lyde bliver mindsket. Resultatet er at musikken står mere tydeligt frem når den spilles på dårlige højtalere (fx i bilradioen eller som muzak i supermarkedet), men samtidigt forsvinder en den ‘luft’ i musikken, som kontrasten mellem de forskellige niveauer skaber.
Nu har Tom Petty-bandet Mudcrutch valgt at gå mod strømmen og udsende deres nye cd i vinylmasterering (dvs. med væsentligt mindre kompression). Resultatet skulle være lige til at bemærke når man sætter musikken på sin iPod, for musikken vil fremstå svagere end alle de andre sange man har liggende, men bonusen skulle være at man med et par gode hørebøffer skulle være i stand til at høre nuancerne i musikken bedre. Jeg har allerede smuglyttet på www.mudcrutchmusic.com, og synes godt jeg kan fornemme forskellen -selv i streaming-kvalitet. Jeg glæder mig til at få fat i originalen…
Jeg læste om denne nyhed på www.nytimes.com
Bare lige en kort lille notits om kreative måder at udnytte nettet til at skabe hype omkring sin musik.
One Weekly Gun er en ukonventionel dansk musikblog, som jeg har fulgt med i på i det sidste. I modsætning til konventionelle musikblogs, bliver der dog ikke kommenteret på ny musik, men i stedet skabt ny musik. Hver uge bliver der lagt et nyt nummer ud, som i tråd med blog-genren selvfølgelig kommenterer på aktuelle begivenheder.
Tjek det selv på www.oneweeklygun.com
Filed under: Musik | Tags: fildeling, Musik, musikbranchen 2.0, musikdownload, Play, tdc
I går blev TDC de første til at lancere den længe ventede model for musikdistribution, hvor man som kunde har ubegrænset og gratis adgang til lovlig musikdownload. Tjenesten – som de har valgt at kalde Play - er fri for reklamer, men til gengæld kun tilgængelig for TDC-kunder, hvilket gør at musikken indirekte bliver opkrævet som en del af bredbåndsabonnementet.
Umiddelbart kunne det lyde som om døren til fremtiden er åbnet på vid gab, men selvom initiativet er et meget stort skridt i en positiv retning for musikken, er der stadig plads til forbedring.
Især det faktum at musikken er bundet til den computer det er downloadet på, og dermed ikke kan tages med på farten på iPod’en, samt den ‘lille’ detalje at TDC ikke har fået en aftale på plads med Universal, er med til at trække det samlede indtryk ned. Hvis tjenesten skal være et reelt alternativ til fildelingstjenesterne, er det nødvendigt at gøre musikken mobil og mindst lige så vigtigt må det være at alle Major-selskaberne stiller deres musik til rådighed.
Alt i alt et skridt i den rigtige retning, men intet tigerspring…
Jeg har længe været af den opfattelse at uddannelsessystemet ikke hjælper os særligt godt på vejen til at møde de krav der bliver stillet til os i fremtiden. I stedet for at give vores børn værktøjer til at løse problemer på nye og kreative måder, lærer vi dem at der findes rigtige og forkerte måder at løse et problem på.
I barndommen lægges der spor i hjernen som påvirker den måde vi griber situationer an på i resten af vores liv, og i dagens uddannelsessystem lærer vi vores børn at problemer skal løses lineært, og uden alternative løsninger. Vi træner hjernen i at arbejde rationelt og systematisk, selvom denne arbejdsmetode er langtfra den bedste til at arbejde kreativt.
Jeg stødte på denne video hvor kreativitetsguruen Ken Robinson argumenterer virkeligt godt for nødvendigheden af at omstrukturere uddannelsessystemet så vi uddanner vores børn til en kreativ fremtid – ikke til den lineære industrisamfunds-tænkning som uddannelsessystemet er udviklet til.
Er vores samfund overhovedet i stand til at tackle børns enorme kreativitet? eller kvæler vi stille og roligt den entusiasme og kreative tænkning som børn besidder i så rigt mål?
Jeg blev dybt rørt af denne japanske TV-spot:
I aftes ramte det engelske talentkoncept X Factor Danmark, men har showet det de selv søger? Det der lille ekstra som er så svært at sætte fingeren på, men som gør forskellen mellem succes og fiasko…
I det første program mødte vi de nærvøse, de selvsikre, de ligeglade, de unge og de gamle, men jo længere programmet skrider frem bliver det mere og mere tydeligt at der ikke er lagt noget nyt på pladespilleren i forhold til alle de talentshows vi har set siden Popstars brød igennem lydmuren i 2001.
Som vi har set det før, er der langt imellem snapsene, men ind imellem er der alligevel en med tilstrækkeligt stor charme, selvtillid og lækkert hår. Men for at vende tilbage til at besvare spørgsmålet om X factor har X Factor, har jeg kun et svar: NEJ!
Filed under: Musik | Tags: 2007, alphabeat, dansk musik, efterklang, Musik, private, trentemøller, turboweekend
Så nærmer nytåret sig, og traditionen tro vil diverse medier i de kommende dage flyde over med tilbageblik på året der gik.
På den musikalske front er der nok stor sandsynlighed for at Natasjas alt for tidlige død og posthume album vil fylde en hel del. Det er i det hele taget et interessant eksempel på hvordan stort talent ikke i sig selv giver anerkendelse – men en god historie gør!
Natasjas myspace-profil svømmede over med kondolencer, og mere end 17.000 mennesker blev ’venner’ med det oversete talent. (Til sammenligning har Danmarks absolutte mediedarling Nephew kun lidt over 10.000…)
Men det er da ikke det eneste den danske musikscene har budt på i år. 2007 blev i høj grad et pop-år, hvor Alphabeat og Thomas Troelsen-projektet Private stod frem som de lysende stjerner. Alphabeat skulle efter sigende ligefrem have takket nej til at spille opvarmning for Spice Girls på deres 2008-turne!
På den mere ’seriøse’ scene var det så vidt forskellige navne som Turboweekend, Efterklang og Trentemøller som lyste op.
Især Efterklang ramte international kritikerros fra fx drownedinsound.com som om Parades skrev:
“This is their Dark Side Of The Moon, their OK Computer; it’s the album Björk wishes she’d conjured in her mind when realising Vespertine…”
“This is music full of spirit, of invention; it’s music that rises and rises, lifting the listener as it reaches the sort of height once the reserve of Radiohead, Sigur Rós and Arcade Fire – you know, the bands that touch you right there, without fail.”
